Ribers Maskinimport A/S
Sønderskovvej 118
Nordenskov - DK-6800 Varde
Tel.: +45 7529 8458
Fax: +45 7529 8452
FIRMAPROFIL

Ribers Maskinimport blev startet i juni 2000 af Jørn Riber. Gennem sin mangeårige erfaring som mælkeproducent samt maskinchef i en større entreprenørvirksomhed i tre år var grunden lagt til at yde den bedst mulige rådgivning til hver enkelt kunde.

I januar 2006 overtog Jens Hjortdal halvpart i virksomheden, som i samme anledning blev omdannet til et aktieselskab. Som agronom med 20 års erfaring indenfor salg og eksport af landbrugsmaskiner og elektronik hertil, følger også den største mulighed for kyndig vejledning omkring detaljerne i valget af en ny maskine.

Vi gør meget ud af at imødekomme specielle ønsker, hvorfor fleksibilitet er et af nøgleordene.

Redrock produkterne fremstilles af Redrock Engineering Ltd. i Irland og henvender sig primært til landbrugssektoren. Blandt et rigt varesortiment har Ribers Maskinimport valgt at satse på fuldfoderblandere, læssemaskiner og læsseredskaber. Derudover hjemtages gyllepumper, transportvogne m.m. efter ønske.

Ribers Maskinimport har forhandlingen af Redrock produkterne i hele Skandinavien og de Baltiske lande.

Derudover har vi forhandlingen af Teagle-produkterne. Vi importerer strømaskiner til mange formål, og Teagle produkterne er alle kendetegnet ved kraftig opbygning og lang levetid.

Endvidere har vi forhandlingen af MX-frontlæssere, som er en de mest ressourcebesparende frontlæssere.

Vi ser os selv som sparringspartner for fremtidens mælkeproducenter, og det er vort mål at medvirke til en øget effektivitet, når det gælder optimal udnyttelse af det hjemmeavlede grovfoder.

Firmaet har siden starten været igennem en rivende udvikling, og den store aktivitet har betydet, at vi med udgangen af 2004 tog vores nye bygninger i brug: smedeværksted, hydraulikværksted, lager og kontor samt alle nødvendige velfærdsfaciliteter, som toiletter, baderum og frokostrum.

Med disse faciliteter er vi nu i stand til at yde enhver form for service indenfor hydraulik- og smedeopgaver til landbrug og industri.

Vi glæder os til at servicere vore kunder i fremtiden.

Venlig hilsen

Jørn Riber og Jens Hjortdal